Velkommen til 6. Juli-Dagene 2020

Den 5. til 6. juli plejer Fredericia at trække i de rød-hvide farver og køre kanonerne i stilling til nogle spændende dage for hele familien. 6. Juli-Dagene 2020 bliver uden krudt og kugler og procession - men historien om det berømte slag lever stadig, og den har du rig mulighed for at gå på opdagelse i på egen hånd. 

Kranse ved mindesmærkerne
Fredericia Kommune, 6. Juli Komiteen og garnisonen sørger for, at der fortsat bliver lagt kranse ved mindesmærkerne. For at undgå, at alt for mange samles på et sted, bliver kransene lagt i løbet af den 5. juli. Alle er fortsat velkomne til at lægge deres egne kanse og blomster ved mindesmærkerne.

Du kan følge kranselægningen live på DanmarkC TV den 5. juli. Desværre kan vi ikke sige noget om tidspunkter, da vi ikke må være alt for mange samlet på et sted. Når du ikke at fange live-streamet, så kan du se de forskellige klip fra dagen, når du har lyst på DanmarkC TVs Facebookside og hjemmeside bagefter. De bliver også vist på kanalen lørdag den 11. juli. Vi vil selvfølgelig også følge dagen på 6. Juli-Dagenes Facebookside. 

Følg med på dagen: https://www.danmarkc.tv/se-det-hele-livestream-fra-5-6-jul…/