voldens vidner

Ny app gør dig klogere på Fredericias historie

Med ny podwalk kan du komme helt tæt på slaget ved Fredericia i 1849 hele året rundt

Det historiske materiale om slaget ved Fredericia 1849 er udgangspunktet i Visit Fredericias nye sommernyhed, som er lavet i tæt samarbejde med Museerne i Fredericia og Experience Fredericia. Her kan man via en ny podwalk møde to stemmer fra fortiden. Den 12- årige Karen Marie Bech, som nedskrev sine oplevelser og den unge soldat Jørgen. Fortællingen foregår på Fredericia Vold og bringer dig som lytter med til flere historiske steder på og ved volden.  Podwalken ”Voldens Vidner” er lavet af Useeum og Sans-1, som har lavet mange andre populære lydfortællinger over hele landet.

Samarbejde styrker oplevelser
Podwalken er en del af den nye sommeroplevelse ”En sommerdag ved bæltet”, som er en kampagne betalt af Bridgewalking og lavet på tværs af Fredericia og Middelfart. Som en del af ”En sommerdag ved bæltet” oplevelsen har hver af byerne fået mulighed for at skabe en DNA oplevelse. For Fredericias vedkommende repræsenterer den nye lydoplevelse, som er lavet i samarbejde med Museerne i Fredericia, Visit Fredericia, Experience Fredericia samt bureauet Sans-1 DNA oplevelsen. En oplevelse som kan være til stor glæde for både gæster og lokale hele året.  

Den nye podwalken ”Voldens Vidner” er gratis og starter på pladsen ved Landsoldaten. Ruten tager ca. en halv time. 

Læs mere på Visitfredericias hjemmeside 

Fakta

  • Podwalk ”er gratis.
  • Turen ”Voldens Vidner” tager op til 30 minutter. 
  • Podwalk kan hentes via Useeum (Download appen Useeum. Find Visit Fredericia. Vælg Voldens Vidner eller Lydguide: Fredericia Vold)
  • I podwalk findes udover ”Voldens Vidner” også en lydoplevelse med flere andre