6. Juli-Dagene 2018 for fuld udblæsning

Den 5. til 6. juli trækker Fredericia i de rød-hvide farver og kører kanonerne i stilling til nogle spændende dage for hele familien

Et hav af koncerter, spændende historier og en vaskeægte soldaterlejr anno 1849!  Der er noget for alle, når Fredericia kører kanonerne i stilling til nogle spændende dage for hele familien. I Kirkestræde skruer vi tiden tilbage. Kom og smag street food anno 1849, besøg hyggelige boder, og oplev gadeteater, folkedansere, musikere og meget mere. Kom i rigtig 6. juli stemning på Fredericia Vold, hvor du begge dage (5. og 6. juli) kan besøge en vaskeægte soldaterlejr. I Kanalbyen på Gl. Havn kan du høre spændende fortællinger om den danske flåde i tiden omkring Treårskrigen og nyde et glas vin fra den lokale vinbonde Modavi. Begge dage har du rig mulighed for at tage på spændende byvandringer og dyrke historien om det store slag. Derudover kan du opleve koncerter, kanonsalutter og jazzfestival (den 5.-7. juli).

Kor og fællessang i Rådhusets forhal
Den 6. juli kl. 14.00-14.45 kan du opleve korsangere fra hele Fredericia, som mødes i Rådhusets forhal og giver koncert med fædrelandssange. Efter koncerten er der fællessang for alle.

Talere i 6. Juli-Dagene
Traditionen tro taler byens æresgæst fra balkonen på Meldahls Rådhus efter fakkeltoget den 5. juli om aftenen. Æresgæsten i år er projektdirektør Thomas Nagy, Novo Nordisk. Foundation. I forbindelse med processionen den 6. juli kl. 11.00-13.00 taler provst Børge Munk Povlsen ved Krigergraven. Når processionen når Landsoldaten den 6. juli taler sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Ved Bülows Plads taler oberst Søren Andersen for general Bülow og vicedirektør i Statsforvaltningen Torben Sørensen, taler for Hendes Majestæt Dronningen. Formand for 6. juli Komiteen Erik Schwensen sender en hilsen til Hendes Majestæt Dronningen.

Sejlads med Aventura
Afslut den historiske 6. juli med en udflugt på vandet og nyd synet af det årlige festfyrværkeri på Volden. Der er en guide med på turen, som fortæller den spændende historie om slaget ved Fredericia den 6. juli 1849. Læs mere og bestil billetter på www.lillebaelt-waters.dk

6. Juli-Dagene i Fredericia
Den 5. - 7. juli 2018 er Fredericia fyldt med oplevelser for alle. Lige siden 1850 har byen markeret det historiske ’Slaget om Fredericia’ den 6. juli 1849, hvor danske soldater besejrede de slesvig-holstenske styrker.  Slaget er et af de mest berømte i de slesvigske krige og det første angreb fra en fæstning om natten. 

En del af 6. Juli-Dagenes aktiviteter handler om historien. Besøg soldaterlejren på volden eller oplev kanonsalut på Fredericia Vold den 6. juli om morgenen, der kan høres helt ud på Trelde-Næs. 6. Juli-Dagene er også andet end historie. Det er koncerter, morgenkaffe for alle, aftenshopping og byvandringer og 6. juli Jazz & Blues Festival, der fylder byen med glade jazztoner og lækker blues.

Se hele programmet her på siden og følg med på 6. Juli-Dagenes Facebookside www.facebook.com/6julidagene og instagram #6julidagene