Morgensang og -kaffe i Trinitatis Kirke

Lørdag, 6 juli, 2019 - 09:30

Kom til morgensang 6. juli i Trinitatis Kirke. Her kan du møde komponist Søren Birch og tekstforfatter Benedicte Præstholm - de har skrevet tre nye Danmarkssange til 5. og 6. julifesten 2019, som bliver uropført ved Minde- og Festkoncerten dagen forinden.

De to fortæller om sangene og melodierne, og publikum lærer at synge dem, når de bliver omdannet til ét stort kirkekor.

Desuden synger Trinitatis Kirkes Pigekor en række genfundne sange fra tiden omkring 1850 af J.P.E. Hartmann - sange, som kirkens musikudvalgsformand Sven Ingvar Thomasson har fundet i Det Kgl. Biblioteks gemmer.

Efter morgensang er der morgenkaffe i sognegården frem til processionens start kl. 11.00.

Tid og sted
Lørdag d. 6. juli kl. 9.30-11.00 i Trinitatis Kirke, Kongensgade 39B, 7000 Fredericia.