Gratis byvandring i flygtningens fodspor

Fredag, 5 juli, 2019 - 16:00

Granaterne regnede ned over byen i knap to måneder frem til udfaldet den 6. juli 1849. De fleste indbyggere måtte i al hast flygte til Fyn, men der var også nogle, der blev eller vovede sig tilbage efter deres ejendele.

På denne gratis byvandring kan du høre en af Bymuseets historieguider komme med spændende fortællinger og øjenvidneskildringer fra en bombet by. Du vil også blive klogere på fristaden Fredericia, der var en smeltedigel af forskellige trosretninger og kulturer, samt om byens kongelige privilegier. ​​

Tid og sted 
Fredag d. 5. juli kl. 16.00-17.30 med start fra Bymuseet, Jernbanegade 10. Turen slutter ved Kanalbyen. Tilmelding er ikke nødvendig.